Mynd af Sešlabanka Ķslands
Sešlabanki Ķslands


12. nóvember 2002
Rit um opinberan gjaldmišil


Myntsafn Sešlabanka og Žjóšminjasafns hefur gefiš śt ritiš Opinber gjaldmišill į Ķslandi. Ķ ritinu er gerš grein fyrir öllum opinberum gjaldmišli sem gefinn hefur veriš śt til notkunar į Ķslandi frį žvķ į 18. öld, er saga hans hefst, til žessa dags. Hér er bęši um aš ręša sešla og mynt, en mynt er skipt ķ tvo sjįlfstęša flokka, annars vegar gangmynt og hins vegar tilefnismynt, ž.e. mynt sem gefin er śt til hįtķšabrigša.

Saga opinbers gjaldmišils į Ķslandi hefst įriš 1778 meš formlegri lögfestingu danskra kśrantsešla sem voru sérstaklega bśnir ķslenskum texta til žess aš žeir gętu gengiš hér. Ķslensk gjaldmišilssaga er óvenjuleg aš žvķ leyti aš hér komu sešlar til sögu talsvert fyrr en slegin mynt öndvert viš žaš sem gerst hefur meš flestum öšrum žjóšum. Fyrstu sešlar sem ķslensk stjórnvöld létu gera voru gefnir śt 1886, en ķslensk mynt kom ekki til fyrr en 1922. Į löngum tķma hefur śtgįfa opinbers gjaldmišils veriš į margra höndum, og ķ ritinu er gerš grein fyrir hlut hvers śtgefanda fyrir sig ķ tķmaröš.

Tvisvar hefur veriš efnt til gagngerra gjaldmišilsskipta hér į landi. Įriš 1873 voru gefin śt nż myntlög ķ Danmörku, en meš žeim uršu róttękustu breytingar sem geršar hafa veriš į peningakerfinu er (1) lögfestur var nżr myntfótur, gullfótur ķ staš silfurs; (2) tekiš var upp tugamįl ķ veršreikningi ķ staš tylftarmįls; og (3) nż myntheiti, króna og eyrir, komu ķ staš spesķu (spesķudals), rķkisdals og skildings. ' Um įramótin 1980/81 var ķ annaš sinn skipt um gjaldmišil er veršgildi krónu var hundrašfaldaš. ' Minni hįttar var sś breyting er sešlar voru innkallašir og gefnir śt ķ breyttum lit vegna eignakönnunar um įramótin 1947/48.

Ķ ritinu er birt allnįkvęm lżsing hverrar gjaldmišilseiningar fyrir sig žar sem greind er stęrš, litur, myndefni og fleiri atriši ķ gerš sešla įsamt žeim undirskriftum sem žekktar eru, ' og stęrš, mįlmblanda og myndefni į mynt įsamt įrgeršum og upplagstölum. Žį er greint hvar sešlar eru prentašir og mynt slegin og hverjir hafa annast hönnun gjaldmišilsins eftir žvķ sem um er vitaš. Loks er gerš ķtarleg grein fyrir lagaramma gjaldmišilsins og rakin opinber įkvęši er varša śtgįfu hans og mešferš og upphaf og gildislok hverrar gjaldmišilseiningar.

Opinber gjaldmišill į Ķslandi er ķ ritröšinni Myntrit sem Myntsafn Sešlabanka og Žjóšminjasafns gefur śt. Ritiš er 74 bls. og bśiš litmyndum af öllum žeim gjaldmišli sem um er fjallaš. Žaš fęst ķ Sešlabanka Ķslands og kostar kr. 1.500.

Nr. 40/2002
12. nóvember 2002




© 2005 Sešlabanki Ķslands - Öll réttindi įskilin
Póstfang: Kalkofnsvegi 1, 150 Reykjavik - Netfang: sedlabanki@sedlabanki.is
Sķmi: 569 9600 - Bréfasķmi: 569 9605

Prentvęn śtgįfa
Byggir į LiSA vefumsjónarkerfi frį Eskli